Medicinaffald
Medicin har begrænset holdbarhed. Når medicin bliver for gammel, aftager eller ophører virkningen af medicinen. Check derfor med jævne mellemrum udløbsdatoen på din medicin.
Af hensyn til miljøet skal gammel / ubrugt medicin altid afleveres på apoteket, som så sørger for af det bliver destrueret forsvarligt.
Vi modtager følgende:
• receptpligtig medicin
• håndkøbsmedicin
• brugte kanyler. Disse skal af sikkerhedsmæssige hensyn afleveres i godkendte kanylebokse. Disse kan fås gratis på apoteket.
Endvidere modtager vi kviksølvtermometre og brugte batterier til høreapparater.